1. juni 2020 | Ole Meldgaard

Indtil videre spiller Seniorklubben stadig sine mandagsmatcher i modificeret udgave!

1. juni 2020 – Vi spiller stadig Covid-19 mandagsmatcher.

Så længe Seniorklubben ikke kan få frigivet sine reserverede tider om mandagen fra 12.30 – 14.30 spiller vi stadig Corona-matcher om mandagen.

Regler jfr. nedenfor

28. april 2020 – Kære medlemmer af Seniorklubben

Seniorklubben begynder nu at starte sine mandagsmatcher, dog i Covid-19 modificeret form, indtil Simons Golf Club åbner for fuld spil.

Seniorklubbens Corona-matcher:

Matcherne starter mandag den 4. maj og fortsætter i nedenstående format, så længe Seniorklubben ikke har eneret til at spille på de normale reserverede tider om mandagen kl. 12:30 – 14:30.

Vi spiller almindelig individuel stableford matcher på 18 eller 9 huller hver mandag med antal rækker og præmier ifølge vores præmiepolitik.

Der spilles uden præmier til nærmest pinden i perioden.

Tilmelding foretages på normal vis i Golfbox. Eneste betingelse er, at der spilles om mandagen med mindst et andet medlem af Seniorklubben.

Før tee off vælger hver spiller en markør. Spilleren fører, på sit eget scorekort, egen score og scoren for den spiller, man er markør for. Der må ikke byttes scorekort, som heller ikke skal underskrives. Simons Golf Clubs lokalregler (bl.a. oplæg på fairway) og andre regler for spil i Corona perioden skal selvfølgelig overholdes af alle.

Efter runden afstemmes scorekortet med markørens registrering og opnået antal stableford point fastslås.

Hver spiller sender derefter senest kl 22:00 samme dag på email sin egen score til formandens email-adresse (olem@post1.tele.dk) med angivelse af:

Medlemsnummer, navn, handicap og opnået antal Stableford-point. (skriv, hvis du kun har spillet 9 huller)

Resultaterne offentliggøres efterfølgende på hjemmesiden. Vi opfordrer alle deltagere i matcherne til at indsende deres score på mail uanset resultatet.

Præmieuddeling ved førstkommende mulighed for samling af Seniorklubbens medlemmer.

På bestyrelsens vegne

Ole

 

Flere nyhedsbreve
Stars

Bliv medlem

Vi tager i glæde imod flere medlemmer, og ønsker du at blive medlem af Seniorklubben, så klik på knappen herunder.

Ansøg nu