16. juni 2020 | Torben Niclasen

Hulspilsturneringen 2020

Igen i år arrangerer Seniorklubben en hulspilsturnering, men grundet omstændighederne først til efteråret

Seneste tilmelding fredag den 31. juli 2020.

Tilmelding under ‘Arrangementer’.

Start 13. august 2020 og over de følgende torsdage afhængig af antal tilmeldinger måske med en lille pause inden de sidste 2 runder, idet semifinaler spilles 3. september og finalen 10. september.

Der spilles Hulspil efter de gældende golfregler.

Kampene tænkes afviklet om torsdagen, og spillerne booker selv tid på GolfBox.

Det er dog tilladt at spille onsdag eller fredag.

Senest lørdag indsender vinderen resultatet til turneringsleder, Torben Niclasen, på niclasen@image.dk

Der spilles med fuldt handicap.

Matchsammensætning afgøres ved lodtrækning – ingen seedning.

Vinderen af den enkelte match går videre – taberen er ude.

Den spiller med lavest antal slag på banen sættes til 0 og modstander får så forskellen i slag på de sværeste huller. Eksempel – A har 16 slag og B har 28 slag. A sættes så til 0 og B får et slag på de 12 sværeste huller.

I tilfælde af ’all square’ efter 18 huller startes forfra på hul 1 til en vinder er fundet.

BEMÆRK:
De ekstra slag spillerne har er nu opbrugt. Det vil sige, at resten af matchen spilles fra scratch.

En spiller må give modstanderen et hul eller matchen på et hvilket som helst tidspunkt, inden hullet eller matchen er færdigspillet. Når en spiller har givet modstanderen et slag, et hul eller matchen, kan ”gaven” hverken nægtes modtaget eller trækkes tilbage.

De enkelte matcher afvikles efter indbyrdes aftale mellem de to spillere, der skal møde hinanden. Den spiller, der står øverst, er forpligtet til at kontakte modstanderen og få lavet en aftale og er også forpligtet på at afklare reglerne med modspilleren, inden matchen påbegyndes. Hvis den spiller, der står nederst, ikke bliver kontaktet i rimelig tid, er vedkommende forpligtet til at kontakte turneringsledelsen.

Flere nyhedsbreve
Stars

Bliv medlem

Vi tager i glæde imod flere medlemmer, og ønsker du at blive medlem af Seniorklubben, så klik på knappen herunder.

Ansøg nu