28. juli 2022 | Elsebeth Borch

Greensome parmatch med gunstart, præmieuddeling og spisning

Mandag den 8. aug. 2022

Turneringsledelse: Ole Meldgaard

Turneringsform: Stableford – Greensome. Der spilles i fire-bolde

Tilmelding under ‘Arrangementer’.

Af hensyn til holdsammensætningen, er sidste frist for tilmelding fredag 5. aug. 2022

Mødetid på terrassen: 12:30

Gunstart kl. 13:00

Tanken er, at du finder en partner og I begge tilmelder jer. I bemærkningsfeltet ved tilmel­dingen skriver du, hvem du vil spiller med. Hvis nogle skulle være for generte til det, kan man tilmelde sig som enkeltperson på vanlig vis og acceptere sin skæbne. Hvis der skulle gå kludder i nogen pardannelse, vil turneringslederen agere skæbnegud.

Matchpropositioner:

Greensome er en variant af Foursome. De to par i fire-bolden spiller mod hinanden (og mod alle øvrige deltagende par). Alle slår ud på alle teestederne, hvorefter hvert par vælger det bedste af de to drives. Den, hvis drive ikke vælges, slår andet slaget. Derefter skiftes spil­lerne til at slå, indtil bolden er i hul eller parrets antal tildelte slag på hullet er brugt op.

Spillehandicappet udregnes ud fra en formel. Spilleren med lavest spillehandicap (ATS) vægter 60 procent mens makkeren kun vægter 40 procent.

Eks.: Torben har 12 antal tildelte slag og Signe har 18 antal tildelte slag. De spiller med spillehandicap: 12*0,6 + 18*0,4 = 14,4 som afrundes op eller ned til nærmeste hele tal, altså 14 slag.

Matchleder er behjælpelig med udregningen.

Parrene tæller Stableford points og fører et holdscorekort.

Efter turneringen er der arrangeret fællesspisning.

Menu: ? Kommer senere.

Pris. kr. 130,00

Bemærk: Spillere, som ikke ønsker at deltage i spisningen, SKAL melde fra ved tilmeldingen på hjemmesiden.

Hvis spisning ikke er afmeldt, betragtes tilmelding til matchen også som en bindende tilmel­ding til spisning.

Der spilles i en 18-huls række og en ni-huls række.

Tættest ved pinden på alle par-tre huller på for- og bag-9’er. Der måles på bolde på green højst 2 flaglængder fra hullet.

Flere nyhedsbreve
Stars

Bliv medlem

Vi tager i glæde imod flere medlemmer, og ønsker du at blive medlem af Seniorklubben, så klik på knappen herunder.

Ansøg nu