5. marts 2021
Årsturneringen 2021
Ansvarlig og tovholder Per Skovgaard Jespersen
Årsturneringen afvikles i henhold til nedenstående:
- Der spilles 8 matcher, som alle er tællende.
- Hvert medlem som har spillet 1 match i årsturneringen, og som har afleveret sit scorekort, oprettes som aktiv spillende i turneringen.
- For at opnå en placering samt for at blive kvalificeret til årsturneringens præmierække, skal medlemmet have spillet mindst 4 af de 8 matcher.
- Den første match spilles den 31/5-2021.
Der spilles i 3 nogenlunde lige store rækker A, B og C, som opdeles efter medlemmets WHS-handicap pr. 31/5-2021.
- Række opdelingen forbliver uændret, dvs. at et medlem bliver i samme række gennem hele turneringen. Hvis et medlems WHS-handicap ændres væsentligt i løbet af turneringen, kan matchleder vælge at flytte medlemmet til en anden række.
- I alle matcher spiller medlemmerne med deres WHS-handicap på spilledagen.
- Efter hver match forventes alle deltagere at aflevere underskrevet scorekort samt at indberette egen score i Golfbox. Scorekortet afleveres til matchleder eller i boxen i vindueskarmen ved skibsmodellen.
Alle deltagere opfordres til at nedskrive eller tage et foto af scorekortet inden dette afleveres.
- Matchleder skriver et referat med dagens resultat efter hver match, som uploades til Seniorklubbens hjemmeside.
- Det medlem som opnår det højeste antal Stableford point, får placeringen 1, – Næsthøjeste antal nr. 2 osv… Ved pointlighed mellem 2 eller flere spillere, vinder den, som har det laveste handicap, jævnfør Seniorklubbens Præmiepolitik.
- De enkelte matcher præmieres ved næstkommende præmieuddeling.
- En placeringsoversigt i årsturneringen uploades til Seniorklubbens hjemmeside i juni og august.
- Det medlem som har den laveste placeringssum af 4 matcher i sin række, vinder årsturneringen i rækken, hvis flere medlemmer har den samme placeringssum, vinder medlemmet med det laveste handicap osv…
- Årsturneringspræmier uddeles efter afslutningsmatchen.
- Der uddeles præmier til nr. 1, 2 og 3 i hver række.

Bliv medlem
Vi tager i glæde imod flere medlemmer, og ønsker du at blive medlem af Seniorklubben, så klik på knappen herunder.
Ansøg nu