Referat fra Seniorklubbens mandags match spillet den 09.09.2024 – Individuel Stableford – Ikke tællende
Efter flere ugers flot golfvejr, truede dagens vejr med regn og og stedvis torden. Truslerne blev indfriet med voldsom regn i perioder men tordenen udeblev.
18 spillere havde tilmeldt sig til dagen match , men i takt med vejrudviklingen op til starttidspunktet, faldt deltager antallet til 2 optimistiske spillere!
Dagens sløjfer var A-B.
Optimisterne var Ole Dybdal Nielsen og Per Skougaard Jespersen, som gennemførte hul A1, under et voldsomt regnskyl.
Omkring en tredjedel af grenen stod under blankt vand, og Ole matte tage lempelse for vand på grenen.
Per brugte 4 slag og Ole 5 slag på at komme i et fuldstændigt vandfyldt hul, hvor bolden flød i overfladen.
Efter nogen overvejelse besluttede Ole og Per sig at afbryde runden, og søge ly og varme i baren i Albatros.
Vi må aftale med Seniorklubbens vejrgud, at han fremover undlader at opholde sig på Mallorca om mandagen!
Mange hilsener
Per
Flere nyhedsbreveBliv medlem
Vi tager i glæde imod flere medlemmer, og ønsker du at blive medlem af Seniorklubben, så klik på knappen herunder.
Ansøg nu