26. maj 2021 | Poul-Erik Skindballe

HULSPILSTURNERING 2021

HULSPILSTURNERING 2021 – ÅRETS HULSPILSMESTERSKAB FOR SENIORGOLFERE!

Igen i år arrangerer Seniorklubben en hulspilsturnering, og det er lykkedes at få den ultra- kompetente senior, Poul Erik Skindballe (sidste 2 års champion) som turneringsleder, så skynd dig at tilmelde dig denne sjove og udfordrende turneringsform. 

SENESTE TILMELDING ER FREDAG DEN 11.  JUNI PÅ VORES HJEMMESIDE UNDER ARRANGEMENTER.

Turneringen er planlagt til at starte ca. medio juni og over de følgende, onsdage, torsdage eller fredage afhængig af antal tilmeldinger, måske med en lille pause i juli måned. Semifinaler og finaler forventes afviklet i august eller primo september.

Der spilles hulspil efter de gældende golfregler og i år med 7/8 hcp.

Spillerne booker selv tid på GolfBox.

Senest lørdage indsender vinderen resultatet til Poul-Erik på skindballe@hotmail.com

Matchsammensætning afgøres ved lodtrækning – ingen seedning.

Vinderen af den enkelte match går videre – taberen er ude.

Der spilles i år, som nævnt, med 7/8 hcp. Laveste antal slag på banen sættes til 0 og modstanderen får så forskellen i slag på de sværeste huller. 

I tilfælde af ’all square’ efter 18 huller startes forfra på hul 1 til en vinder er fundet.

BEMÆRK:
De ekstra slag spillerne har, er nu opbrugt. Det vil sige, at resten af matchen spilles fra scratch.

En spiller må give modstanderen et hul eller matchen på et hvilket som helst tidspunkt, inden hullet eller matchen er færdigspillet. Når en spiller har givet modstanderen et slag, et hul eller matchen, kan ”gaven” hverken nægtes modtaget eller trækkes tilbage.

De enkelte matcher afvikles efter indbyrdes aftale mellem de to spillere, der skal møde hinanden. Den spiller, der står øverst, er forpligtet til at kontakte modstanderen og få lavet en aftale og er også forpligtet til at afklare reglerne med modspilleren, inden matchen påbegyndes. Hvis den spiller, der står nederst, ikke bliver kontaktet i rimelig tid, er vedkommende forpligtet til at kontakte turneringsledelsen. 

På bagkant af en forhåbentlig snart afsluttet corona pandemi ser vi frem til at mange vil deltage i dette års hulspilsturnering.

Vi glæder os til at modtage jeres tilmeldinger.

Mvh Poul Erik Skindballe tlf 40116575

Flere nyhedsbreve
Stars

Bliv medlem

Vi tager i glæde imod flere medlemmer, og ønsker du at blive medlem af Seniorklubben, så klik på knappen herunder.

Ansøg nu