24. september 2019 | Elsebeth Borch

Efterårs/Vinterturneringen 2019 - 2020. Opstart den 7. okt. 2019. Book tider direkte via GolfBox

Efterårs/Vinterturnering 2019 – 2020

For interesserede medlemmer af seniorklubben i Simons Golf Club:

Efterårs/vinterturneringen begynder mandag den 7. okt. 2019

Med forbehold for banelukninger, spilles der hver mandag indtil mandag den 16. dec. 2019, og fra 6. jan. 2020 til og med mandag den 23. marts 2020.

Undtagen er til generalforsamlingsmatchen mandag den 4. nov. 2019 og julematchen mandag den 25. nov. 2019

Deltagerne skal selv booke tid på Golfbox med første bold kl. 10.

Vi spiller i 3-bolde.

Bemærk, at Seniorklubben ikke har forhåndsreserverede tider på banen i forbindelse med afviklingen af turneringen.

Der spilles individuel stableford i 1 række.

Dagens vinder tildeles 5 point, nr. 2. 3 point, nr. 3. 2 point og nr. 4. 1 point.

Forudsat tilstrækkelig tilslutning spilles endvidere en 9-hullers række.

Vinderne af og antal deltagere i matcherne offentliggøres løbende på

Seniorklubbens hjemmeside.

Ved turneringens afslutning opsummeres resultaterne fra matcherne. De spillere, der opnår flest point i løbet af turneringen, vil blive passende hyldet ved frokosten efter åbningsmatchen 2020.

Spilledagene afsluttes normalt med lidt hyggesnak og indsamling af scorekort i restaurant Lakeside, når den er åben. Ellers hygger vi os med kaffe på 1. sal over kontoret.

Hvis matchleder, Elsebeth Borch, ikke er til stede ved en match, afleveres scorekort i en dertil indrettet boks opstillet i vindueskarmen i rummet ved toiletterne.

Elsebeth Borch, (Matchleder for vinterturnering)

 

Flere nyhedsbreve
Stars

Bliv medlem

Vi tager i glæde imod flere medlemmer, og ønsker du at blive medlem af Seniorklubben, så klik på knappen herunder.

Ansøg nu