30. april 2024
Seniorklubbens Årsturneringen 2024.
Årsturneringen 2024 består af 8 matcher. Match-dagene fremgår af Seniorklubbens spilleplan.
Efter 3. match, den 17. juni 2024, opdeles medlemmerne efter deres Golfbox-handicap i 3 nogenlunde lige store rækker, A, B og C, og handicapgrænserne mellem rækkerne fastsættes.
Handicapgrænserne er gældende for hele årsturneringen!
I forbindelse med den første match man deltager i, vælges der om man vil spille 18 eller 9 huller igennem hele årsturneringen.
Derefter kan man kun opnå Placerings Point (Pl.P) i
den valgte turneringsform. 9 hullers rækken oprettes hvis der er deltagere nok til at Seniorklubbens Præmiepolitik udløser mindst 1 præmie, hvilket pt. er 3 deltagere.
Det tilstræbes, at matcherne afvikles med nogenlunde lige mange deltagere i hver række.
Dette kan medføre at en eller flere deltagere, på dagen kommer til at spille i en anden række end den de er placeret i!
Det er matchlederen, som fastsætter antal rækker på matchdagen!
For at opnå en placering i sin række, samt for at kunne vinde årsturneringen i sin række, skal man have spillet mindst 4 af de 8 matcher.
I alle matcher spiller man med sit Golfbox-handicap på spilledagen!
Hvis et medlems Golfbox-handicap ændres væsentligt i løbet af turneringen, kan den ansvarlige for årsturneringen vælge at flytte medlemmet til en anden række.
Det medlem som opnår det højeste antal Stableford point i sin række, vinder matchen, og får Pl. P 1, det medlem som får næsthøjeste antal Stableford point får Pl.P 2, osv… Ved point lighed mellem 2 eller flere spillere, vinder den, som har det laveste handicap på matchdagen.
Det medlem som, efter 8 matcher, har den laveste Pl. P sum i sine 4 bedste matcher i sin række, vinder årsturneringen i sin række.
Hvis flere deltagere har den samme Pl. P vinder deltageren med det laveste handicap.
Efter hver match forventes alle deltagere at aflevere underskrevet scorekort samt at indberette egen score i Golfbox.
Scorekortet afleveres til matchleder eller i boxen i
vindueskarmen ved skibsmodellen.
Alle deltagere opfordres til at nedskrive eller tage et foto af scorekortet inden dette
afleveres.
Flere nyhedsbreve
Bliv medlem
Vi tager i glæde imod flere medlemmer, og ønsker du at blive medlem af Seniorklubben, så klik på knappen herunder.
Ansøg nu